Håndlæserens Blog

På sin vis hænger vi alle sammen. Med globaliseringen er verden både blevet langt mere kompleks, og langt mere gennemsigtig. Denne blog er en mere levende beskrivelse af hvem jeg er, og hvem du lægger dine hænder hos, når du vælger en håndlæsning af denne lille heks. Velkommen til.

Mit foto
Navn: Stine Schaksen
Sted: Frederiksberg, Denmark

8. mar. 2010

Strikketøj

I dag har været en dag på hold. Der er dage til at knokle afsted, og så er der dage der skriger på strikketøj, varm kamillete og at passe på sig selv.
På den måde var det en god dag, jeg fik for første gang i mit liv lavet en rigtig succesfuld hælkile på en sok, og blev lidt flov over hvor nemt det reelt var, når det kom til stykket.
Halsen ville jeg dog ikke have haft noget imod at skifte ud.
Men det er ikke fordi jeg ikke har lavet noget i dag. det gik op for mig, at jeg slet ikke havde noget særligt henvendt til kvinder på barsel, så det fik jeg lavet om på . Det er alligevel noget jeg gør engang i mellem, så det kunne jo lige så godt komme på hjemmesiden også.
Nu står den på en masse blindtegninger jeg skal have færdigt så hurtigt det er muligt, men der går nok et par dage, med mindre halsen arter sig perfekt i morgen.

Etiketter: ,

4. mar. 2010

Triumpf

Så lykkedes det virkelig. Jeg fandt ud af at få det hele til at virke. Måske ikke HELT på den måde jeg havde tænkt mig, og jeg måtte også have den psykiske krykke frem, og ringe til den fabelagtige Datura, der har lavet siden til mig. Men det var mig selv der gjorde det, og det lykkedes. Det er en god følelse.

Samtidig fik jeg den "rigtige" blog (den i ser nu) der ellers var gået ned i mellemtiden, til at køre. Jeg er meget glad, og meget lettet.

I går var en fantastisk dag. Solen skinnede, og jeg fik et lift af min far, der utroligt nok skulle næsten samme vej. Hans bil har glas i stedet for tag, så bilen var så lys at det næsten var helt overvældende. Markerne havde forandret sig drastisk i de to døgn der var gået, med væsentlig mindre sne, til trods for at det i hvert fald på Frederiksberg sneede helt tovligt i forgårs (intet blev dog liggende)
Jeg hører mange der brokker sig over sneen, men personligt har jeg nydt det, og kan slet ikke huske hvornår vi sidst har haft så meget sne.
Børnene sover, katten spinder og jeg sidder med mit yndlingskrus, indeholdende en fantastisk grøn te. Det kan vist ikke blive bedre end det.

Etiketter: , , , ,