Blindtegning.
Hvad er nu dette blindtegning for noget?
Mit første bekendtskab med blindtegninger var på et tegnehold jeg gik på mange år tilbage. Vi skulle tegne vores hånd, uden at kigge på papiret. Det var en vældig sjov og givtig oplevelse, selv dengang, hvor det "kun" handlede om hvor meget man kan tegne uden at se på det man tegner, og at blive et med det objekt, der skal lægges på papir.
Dengang vidste jeg ikke at det kunne bruges i tolkningsmæssige sammenhænge.
Blindtegninger er det sidste jeg har lært omkring håndlæsningen, det sidste der var helt nyt for mig i hvert fald. Som alt nyt er jeg betaget af de fascinerende former der kan komme ud af en simpel og hurtig tegning, og ikke mindst over hvor præcis man kan gå ind og tolke på den.
En blindtegning handler udelukkende om hvad der sker i dit liv lige nu og her. Teknikken er ikke sværere end ovenfor beskrevet, nemlig at man sidder og kigger på sin hånd, mens man tegner med den anden uden at kigge på papiret.
En sjov hånd dukker som oftest op, efterfulgt af den tegnendes latter.
Man kan fristes til at bruge det som underholdning, og sjov og spas, men min oplevelse har ofte været at de folk hvis blindtegninger jeg har tolket "bare sådan lige hurtigt" er blevet vældig overrasket over hvor hurtigt og præcis de kan få at vide hvad det er de tumler rundt med lige nu.
Det er en dejlig teknik, som jeg meget gerne både vil bruge til at hjælpe dig for dig, og lære videre.
Jeg tolker ellers ikke over nettet, men lige med blindtegningen gør jeg en undtagelse. Skulle du have brug for en blindtegningstolkning, så tegn, scan og send, til info@stinehex.dk
Prisen vil svinge alt efter hvor meget tid jeg skal bruge på den, og ligger et sted mellem 150-450 kr. Så skriv et loft for hvad det må koste ;o) |