|
Til jer på barsel! Mangler i noget andet til mødregruppedynamikken? Jeg er dobbelt mor, og har masser af timers erfaring i mødregrupper, så jeg ved at det kan være svært at finde på noget hvor der både er plads til børnene, og til deres mødre (eller fædre) Derfor har jeg sammensat et program, der henvender sig til jer mødre, med en blindtegnings session til hver af jer. Det er dynamisk, interaktivt og sjovt, men det bedste er at det er fleksibelt. En blindtegning tager ikke den samme form for tid som en håndlæsning, og kan derfor sættes på hold mens et barn græder, og en anden mor kan komme i fokus i mellemtiden, så i får mest muligt ud af tiden. Der er også muligheden for at den enkelte af jer, får lov at komme lidt til siden, mens de andre tager sig af børnene. For dem med mere overskud, kan jeg tilbyde et minikursus i at tegne og tolke egen blindtegning. Dette er en hurtig måde at skabe overblik over hvad der foregår inde i dig, når søvnmangel og børneskrig i perioder har sløret dømmekraften. En blindtegningssession kan klares på en time eller deromkring, hvor et kursus vil være afholdt over tre til fire korte gange, tilpasset jeres behov. Jeg glæder mig til at hygge om lige præcis jeres mødregruppe. |
||
|
©2003 StineHex -No reproduction allowed without express written consent from StineHex |